Portræt af Marianne Markvad, certificeret indretningsarkitekt

Erfaring, faglighed og blik for helheden

Et møbel flyttes, en farve samler, og lyset ændrer hele stemningen.

Mit blik er formet af mere end 20 år som billedkunstner og skærpet gennem min uddannelse som indretningsarkitekt. Jeg ser både det, der er – og det, der mangler.

Jeg hedder Marianne Markvad og er klar til at hjælpe dig.

Jeg lytter til dine behov, ser mulighederne i rummet og finder løsninger, der føles rigtige for dig – både nu og på længere sigt.

Mit mål er ikke, at dit hjem skal ligne andres. Det skal ligne dig, fungere i det liv, du lever – og gerne give dig glæde og energi i hverdagen.

Jeg tror på, at de bedste løsninger ofte findes i det, du allerede har. Ting, der fortæller noget om dig og din historie, kan få nyt liv, når de flyttes eller kombineres på nye måder.

Nogle gange skal der store greb til. Men ofte er det få, velvalgte ændringer, der får det hele til at falde på plads.

Lys

Jeg arbejder med lyset. Lys og skygger former rummet, skaber dybde og kan ændre hele oplevelsen af det.

Luft

Jeg arbejder med luften. Luft mellem møbler og grupper af elementer skaber klare zoner og ro for øjet – og får det hele til at stå tydeligere frem.

Kontraster

Jeg arbejder med kontraster. Det er ofte i mødet mellem farver, tyngder og overflader, at stemningen opstår.

“Vi har renoveret vores køkken og badeværelser og fået rigtig god hjælp fra Marianne. Hun har lyttet til vores ideer, og kvalificeret dem med egne ærlige perspektiver og meninger. Vi er glade for at have lyttet til Mariannes gode vejledning til vores indretning og farvevalg. Her et år efter at køkkenet blev færdigt er vi meget tilfredse med de løsninger, Marianne hjalp os med til køkkenet. ”
Helle og Morten, Silkeborg
“Marianne har guidet mig gennem en fantastisk indretningsrejse, da jeg skulle downsize. Hun har en stor del af æren for, at jeg ELSKER at være i min nye lejlighed. Hun tog udgangspunkt i mit eget interiør og skabte en rød tråd. Hun lyttede til mine ønsker og udfordrede mig på en måde, der gav mening. Hendes konkrete og meget brugbare idéer gjorde det enkelt for mig at vælge. […] Jeg kan varmt anbefale Marianne – både for hendes store faglighed, hendes kreative blik og hendes skønne måde at være menneske på.”
Lilian, Aarhus
“At få hjælp af Marianne gav os både gode råd og masser af inspiration. Samtidig følte vi os trygge ved de mange store beslutninger – lige fra farver og belysning til indretning af entré og ændringer i rumfordelingen. Og en stor hjælp at kunne se vores møbler placeret i den nye lejlighed gennem 3D-tegninger. Marianne var god til at lytte til vores ønsker og formåede samtidig at føre vores egen stil videre. Det var et kæmpe plus. Vi kan på det varmeste anbefale Marianne.”
Henriette, Aarhus

Lad os tales ved

Skal vi tage en snak om dit rum?

Jeg glæder mig til at høre, hvad du går og tænker på.

Kontakt mig for en uforpligtende snak